Gode Råd Ved Luftpåfyldning

< Back
Gode Råd Ved Luftpåfyldning
  1. Tøm aldrig din flaske helt for at undgå fugt i at trænge ind i flasken.

  2. Har luften stået i flasken i længere tid bør flasken tømmes umiddelbart inden fyldning.

  3. Flasken skal inden fyldning første gang være efterset, godkendt og stemplet af Force Instituttet.

  4. Flasken skal trykprøves hvert 5. år af Force Instituttet. Force Instituttet stempler godkendelse samt næste måned og år, hvor trykprøvning skal udføres.

  5. Flasken skal efterses visuelt årligt af udstyrsforhandler, der er medlem af Brancheforeningen for Dykkermateriel. Eftersynsmærkat med angivelse af måned og år for eftersyn, samt forhandlers navn påsættes flasken.

  6. Vær sikker på at reserven er trukket inden du begynder fyldningen for at undgå skade på reservens mekaniske dele. Normalt må man ikke kunne fylde en flaske, hvor reserven ikke er trukket. Bemærk enkelte flasker kan fyldes uden at reserven er trukket.

  7. Fyldes flasken direkte fra kompressor bør den nedsænkes i vandbad for at undgå for stor opvarmning. Efterfyldning kan være nødvendig, hvis flasken var helt eller næsten tømt før fyldning.

  8. Fyldes flasken fra bank med tryk over 200 Bar er nedsænkning i vandkar ikke nødvendigt eftersom luften ekspanderer under fyldning og derved afkøles.  Efterfyldning kan være nødvendig, hvis flasken var helt eller næsten tømt før fyldning.

  9. Flasken må aldrig påfyldes mere end det arbejdstryk, der er angivet på flasken for at undgå beskadigelse og for tidlig kassering.

  10. Du bør sikre at fyldestationen får analyseret luften min. 1 gang årligt – du kan altid se analyse skema.

  11. Lugter luften af noget som helst bør du under ingen omstændigheder benytte den.

  12. Ved vand, olie eller andre urenheder i flasken skal denne tørres og renses fuldkommen inden den benyttes igen.