Kontaktlinser

< Back

Kontaktlinser – Læsebriller og dykning

Kontaktlinser til dykningMange mennesker får behov for læsebriller, når de kommer op i alderen. Du kan altid se om din makker har behov for læsebriller, hvis han ikke kan få instrumentet langt nok væk til at kunne aflæse instrumenterne.
Flere fabrikanter af dykkerbriller kan levere glas med korrigerende styrke. Problemet, når man benytter læsebriller, er normalt at man kun har behov for korrektion, når man skal se noget tæt på. Det betyder, at de korrigerende glas, der leveres til dykkermaskerne normalt er med et læsefelt nederst på glasset. Alternativt kan der monteres en “lup” på maskeglassets inderside, men med samme begrænsninger, som et læsefelt pålimet glasset. Bedre end ingenting, men absolut ikke ideelt. En anden og for mange en bedre løsning er kontaktlinser. Dykkerlægerne er generelt enige om, at benyttes bløde linser vil de ikke skabe problemer i forbindelse med dykning. De hårde linser er der uenighed om, så skift dem til bløde, når du dykker, ind til der kommer sikkerhed for at det er OK, at benytte de hårde linser også til dykning.
Har du ikke kontaktlinser, kan de anskaffes til en meget rimelig pris. De fleste optikere tilbyder et begrænset antal linser til afprøvning i forbindelse med synsprøve, hvor du betaler et fast beløb for synsprøve og linser. Skulle dine første linser ikke passe dig, så husk de forskellige optikere har adgang til forskellige typer linser. Kan din egen optiker ikke levere egnede linser, bør du kontakte en anden optiker. En-dags linser kan købes i et begrænset antal, hvis du kun ønsker at benytte dem i forbindelse med dykning. Har du kun behov for linse i et øje, kan det selvfølgelig også lade sig gøre.
Fordelen ved linser er ubetinget et større synsfelt. Maske til korrigerende glasLæsefeltet erstattes med fuld synsvidde på det øje du benytter til at læse med. Når man benytter plus korrektion bliver linserne tilpasset, så du med det ene øje kan fokusere skarpt tæt på med det ene øje, mens du benytter det andet øje til at se langt med. Du undgår at skulle passe på brillerne, når du er ude at dykke og der kommer aldrig dug på en linse. Skulle du få vand i masken, skal du blot knibe øjnene sammen eller lukke dem, til masken er tømt eller næsten tømt.
Ønsker du yderligere information om brug af linser med plus korrektion, er du velkommen til at kontakte René i Dykkercentret.