Overfladebøje – dekobøje

< Back

Up and Away
Tekst fra ScubaDiving.com oversat af Filip Nielsen

At fylde en overfladebøje ser let ud…indtil du prøver
overflade.jpg (18178 byte)Den mest udfordrende opgave inden for teknisk dykning er ikke at slæbe rundt på et par dobbeltflasker, bytte luft på 60 meter eller selv at holde sig vågen på de lange deko-stop. Nej, en af de sværeste kundskaber at lære for nye tek-dykkere er, hvordan man fylder en overfladebøje på dybden.
Det lyder let. Bare fastgør den åbenbundede bøje til dit hjul, fyre lidt gas ind i posen og lade hjulet rulle ud med let modstand efterhånden som bøjen går op mod overfladen, for at fungere som den visuelle markør for dykkerbåden.
Det er faktisk så simpelt, men som dykkerelever hurtigt opdager, er der meget som kan gå galt. At se sit hjul styrte mod dybden mens bøjen suser mod overfladen er en ydmygende oplevelse, og at blive hevet til overfladen, når hjulet bliver viklet ind i sin egen line, er en farlig én. Klart nok, dette er en vigtig, avanceret dykkeevne, som er let at overse.

Redskaberne
SEAC-segnalRosso-1.jpg (21976 byte)
Ved første blik ser en overfladebøje ud som lidt mere end en traditionel sikkerhedsbøje på steroider, men der er konkrete forskelle. Overfladebøjer er faktisk specialbyggede hæveballoner med alt fra 50 til 75 kg løftevne, designet til at blive fyldt på dybden med relativt små mængder luft, som ekspanderer efterhånden som bøjen bevæger sig op mod overfladen. Så længe bøjens åbning befinder sig under havoverfladen – en bedrift som opnås ved at holde linen stram efterhånden som bøjen stiger – vil bøjen bryde overfladen og forblive fuldt oppustet.
marker buoy.jpg (14355 byte)De bedste designs med åben bund har afbøjningsflapper for at forhindre luften i at komme ud, hvis en stor sø skulle vælge den, eller hvis den kommer helt ud af vandet under anvendelsen. Nogle få firmaer producerer også lukkede bøjer, som skal pustes op med en lavtryksslange fra din regulator. Begge systemer vil gøre sig men den åbenbundede med flapper er generelt lettere i brug. Når bøjen er anvendt rigtigt, vil markeringsbøjen stå i fuld højde over vandet og tjene som en visuel markering for både og som nødopdrift for dykkere under deres dekompressions-stop.
Standard huledykkerhjul er brugt for at tillade dykkeren at anvende bøjen på dybden og ganske enkelt rulle linen op, efterhånden som han stiger op. Dykkeren skal sørge for at opretholde en modstand på hjulet, mens bøjen stiger op mod overfladen for at forhindre, at linen bliver viklet ind. Små hjul, kaldet gap- eller sikkerhedshjul, kan bruges til dette formål og fastgøres uden at være i vejen på BCD-ringene. Disse hjul vil gøre det let at anvende overfladebøjer fra dybder mellem 15 og 35 meter.

Teknikken
Anvendelsen af bøjen kræver en smule øvet koreografi og en stor del tålmodighed. En god anvendelse starter med nøje forberedelse inden dykket. Rul overfladebøjen sådan, at canvas-øjet på den nedre del befinder sig på ydersiden af rullen. Efterhånden som bøjen bliver rullet op sørger man for, at canvas-stroppen skubbes op på indersiden, så man forhindrer en risiko for sammenfiltring. Man skal fastgøre overfladebøjen så den er nem at nå, mens man har sit udstyr på.
mulinello piccolo.jpg (27710 byte)Hjulet bør forberedes til dykket ved at binde en stor løkke i mindst to gange hjulets størrelse i linens ende ved at bruge et pælestik. En gummibold eller spændskive fastgjort i løkken vil gøre dig i stand til at stramme linen ind tæt op mod åbningen, men trække løkken ud når du har brug for det.
Når det er tid til at anvende bøjen under opstigningen, bruges følgende proces:
Find først overfladebøjen og frigør den fra sin holder, rul cirka en tredjedel af bøjen ud og træk canvasløkken fri af bøjen.
Før en hånd gennem løkken og skub stroppen og bøjen over på din underarm.
Fjern hjulet fra BCD’en, løsn stop-skruen og træk linen helt ud fra hjulet, indtil pælestikket er helt ude fra hjulet. Derefter skru forsigtigt stop-skruen ind igen en lille smule, bare så hjulet ikke vil spoles ud og ryge ned på bunden, hvis man kommer til at tabe det ved et uheld.
Brug hånden, som du har viklet gennem bøje-stroppen, få fat i løkken fra hjulet og træk linen gennem bøjens sikkerhedsstrop. Derefter føres hjulet gennem pælestiks-løkken for at sikre bøjen til linen.
Løsn stop-skruen på hjulet og forbered dig på at puste bøjen op ved at gøre dig helt sikker på, at bøjen, linen og linehjulet ikke på nogen måde sidder fast eller er viklet ind i dig eller dit udstyr.
Hvordan du puster overfladebøjen op vil afhænge af bøjens design og betingelserne. I relativt varmt vand, hvor der er små chancer for at regulatoren fryser, kan du holde en regulator ind under åbningen og trykke på purge-knappen. I koldere vand kan du holde hovedet lidt på skrå og holde bøjens åbning over din regulators udåndingshul.
sagola.jpg (15745 byte)Du skal sørge for at have så meget luft i bøjen, at sådan at den vil være fuld, når den når overfladen. For eksempel – hvis du er på 30 meter med fire atmosfærers tryk, skal bøjen fyldes cirka en fjerdedel. Når bøjen flyder mod overfladen vil den ekspanderende luft gøre resten.
Efterhånden som bøjen flyder opad bruger du din finger til at opretholde et let tryk på hjulets spole, således at overskydende line ikke spoles af og derved bliver viklet ind eller stopper. Hvis bøjen på nogen måde begynder at trække dig mod overfladen, slip hjulet for at undgå en farlig, ukontrolleret opstigning.
Nogle dykkere foretrækker at bruge karabinhage eller lignende i stedet for en lineløkke til at fastgøre linen til bøjen. Hvis du vælger at gøre dette, skal du sørge for, at spænderne er omhyggeligt vedligeholdt, hvilket indeholder rensning, tørring og smøring af dem efter hvert dyk. De skal også inspiceres før hvert dags dykning for at sikre at mekanismen virker, når der er brug for den. Undgå at bruge standardspænder eller almindelige spænder typisk brugt i almindeligt dykkerudstyr, da disse kan tillade linen at glide ud af spændet på de mest uheldige tidspunkter.
Låsende D-ringe i karabinerstil eller klikspænde udgør et rimeligt godt alternativ, hvis du insistere på at bruge et spænde.

Pas på din opstigning
bund.jpg (56960 byte)
For at forhindre en for hurtig opstigning, bør dykkere tømme deres BCD og begynde en langsomt svømmende opstigning og opretholde den indtil bøjen når overfladen. Derudover bør dykkere huske, at strømmen vil have stor indflydelse på den opstigende bøje. Hvis du dykker i en stærk strøm, bør du stige op til en dybde, som ikke er dybere end halvdelen af linelængden på hjulet, før du sender bøjen op. Det vil give bøjen mulighed for at gå modoverfladen i en vinkel, uden at trække dykkeren mod overfladen eller trække ham hurtigt nedstrøms efterhånden som den stiger op. Når bøjen har nået overfladen, kan dykkeren sætte noget modstand tilbage på linen og langsomt svinge ind under den.
Det er vigtigt at opretholde en svag, nedadgående modstand på linen, således at bøjen på overfladen flyder i opretstående position for at få størst synlighed. Men du bør altid forsøge at opretholde en relativ neutral opdrift, så den tynde line på hjulet ikke overbelastes, især hvis der er høje bølger. Når du har nået overfladen, bør du blive ved med at holde den nedre ende af bøjen under havoverfladen for at opnå størst vertikal lettelse som muligt, indtil du bliver set og hentet af din dykkerbåd.