Pas på den langsomme afkøling

< Back
Pas på den langsomme afkøling

ThermometerEr du varm nok?

Afkølingen i vand 25 gange hurtigere af kold luft.
Er du rask og velfungerende, har du en kropstemperatur som svinger lidt over 37°C.Trues kroppen af nedkøling, nedsættes blodgennemstrømningen i specielt dine hænder, arme, fødder og ben. Det går hurtig ud over din reaktionsevne, hvor opgaver som normalt er simple, bliver vanskeligere og til sidst helt umulige. Problemet er at temperaturen i kroppen falder med vandets lavere temperatur. Huden bliver følelsesløs og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Du er hurtigt hjælpeløs og din overlevelse afhænger af din påklædning og andres hurtige hjælp.

Du tænker ikke klart
Temperaturfaldet i hjernen fører til, at du mister evnen til at tænke klart – alt ting sker i slow – motion. Når din legemstemperatur er faldet 4°C, mister du bevidstheden. Ved et fald på yderligere 3°C vil 50 % dø, og når kropstemperaturen er faldet til 25°C, er det definitivt slut. Hvis der bagefter foretages en obduktion, så skriver lægerne, at du er død af hjertestop.
Glem ”drammen” eller alle andre former for alkohol. Alkohol giver ikke varme, men bedøver kun sanserne så man ikke føler kulden.

Mero media dragtDen mest almindelige form for afkøling blandt dykkere indebærer ikke blå læber eller rystende lemmer. Det kaldes “lydløs hypotermi” og virker som sådan her:

Selv det varmeste tropiske vand +27 grader Celsius er koldere end din kropstemperatur (ca. +37) og det afkøler din krop lige så hurtigt med samme hastighed, som luft med en temperatur på +6 grader Celsius.

På en hel dags dykning, kan afkølingen af din krops indre temperatur være så gradvis langsom, at din hud aldrig føles kold og du aldrig kommer til at ryste eller skælve. Selv om du ikke har følt dig kold kan du være mere udmattet og mentalt dulmet (nedsat tænkeevne), hvilket er indledende trin ved hypotermi (nedkøling). Den tilstand vil ubevidst øge risikoen for en ulykke.
Uanset hvor du dykker, bør du minimum benytte en heldragt for at undgå for meget varmetab. En heldragt beskytter dig desuden delvis mod gopler og skarpe genstande
.

Undgå afkøling imellem dykkene.
Klæd dig varmt. OK, du rejser til troperne for at kunne nyde livet i badetøj. Husk at ved lufttemperaturer under 32 grader Celsius, vil du miste kropsvarme, medmindre du tager tøj på. Det bedste er at klæde dig bare lidt varmere end “komfort temperaturen”, på den måde vil du spare varme (og energi) til det du tog rejsen for – at dykke.
En let langærmet skjorte og bukser vil holde på varmen og samtidig beskytte dig mod skoldning og insekter.
Det gælder om at klæde sig på til formålet

Kroppen producerer varme ved muskelarbejde:
I hvile producerer du energi svarende til energien i en 100 watts pære. Når du knokler stiger produktionen svarende til energien i en 400 – 500 watts pære. Det er det højeste et menneske kan magte i en længere periode, og kun hvis formen er i top.
Hvis uheldet er ude og du bliver for afkølet, rammes du af kraftige kulderystelser som slider lige så hårdt, som når du skal slå verdensrekorden på 800 meter.

Nedenstående informationer er kopieret fra Danmarks Meteorologiske Institut

Kuldeindex (Wind chill)Meteorologisk lommeregner

Definition: Udtryk for den temperatur vi tilsyneladende oplever som funktion af den målte aktuelle lufttemperatur og vindhastigheden. Vinden reducerer den legemesvarme vi prøver at opretholde – jo større vindhastighed, des større varmetab.

Kuldeindex Ved vedvarende påvirkning og korrekt påklædt
0°C til -20°C Mimimal risiko, men falsk følelse af sikkerhed ved længere ophold
-20°C til -40°C Tiltagende risiko, lettere forfrysning af blottet hud
-40°C til -60°C Fare, forfrysning af blottet hud indenfor kort tid
under -60°C Stor fare, forfrysning af blottet hud øjeblikkeligt

HedeindexMeteorologisk lommeregner

Definition: Udtryk for den temperatur vi tilsyneladende oplever som funktion af den målte aktuelle lufttemperatur og luftfugtigheden. En høj luftfugtighed reducerer kroppens mulighed for at komme af med varmen.

Hedeindex Ved vedvarende påvirkning
26°C til 32°C mimimal risiko, udmattelse mulig
32°C til 40°C tiltagende risiko, solstik og udmattelse mulig
40°C til 55°C Fare, hedeslag, solstik og udmattelse sandsynlig
over 55°C Stor fare, hedeslag eller solstik meget sandsynlig

Se de sidste nyheder på dykcen.dk