Undervandsjagt

< Back

Regler for Undervandsjagt

Våbenloven
Når dykkeren ønsker at supplere sin dykkerudrustning med specialudstyr til undervandsjagt, skal han være opmærksom på våbenloven. Her drejer det sig især om harpuner, men også dykkerknive kræver en vis opmærksomhed. Den enkleste form for harpun er det såkaldte håndspyd. Et sådant simpelt håndspyd kan anskaffes uden særlig tilladelse.
De lidt mere avancerede harpuner opdeles i følgende kategorier:
Gummistrop harpun, hvor drivkraften frembringes ved en eller to med håndkraft spændte gummistrenge. Stålfjeder harpun, hvor drivkraften frembringes af en med håndkraft spændt stålfjeder.
Trykluftharpun, hvor drivkraften frembringes af en med håndkraft sammenpresset luftmængde.
Når det gælder trykluftharpun, elastikharpun og stålfjederharpun, er der nogle ting vi skal rette os efter. F.eks. at det kun er personer over 18 år som må anvende det omtalte våben. Hvis personen er mellem 16-18 år kan der dog søges våbentilladelse ved den lokale politimester. Sådan en tilladelse gælder for 2 år, det eneste det kræver, er forældres eller værgens underskrift.
Gaspatronharpuner og andre former for mere avancerede harpuner, skal man have en våbentilladelse til. Det gælder også at harpunen skal være i et fast og aflåst godkendt våbenskab, som skal være boltret til væg eller gulv. Der er meget specifikke regler for, hvordan man skal transportere harpunen til og fra jagten. Denne form for harpun forhandles normalt ikke i Danmark.
For så vidt angår dykkerkniven er den ikke længere omfattet af våbenloven, idet dykkerkniven betragtes som en del af dykkerudrustningen jf. lov om samme. Den 01/07.2008 fik Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti vedtaget i forbindelse med bandekrigen, at det var forbudt at bære kniv på alle offentlige tilgængelige steder. Det bør derfor understreges, at dykkerkniven er lovlig at bære i forbindelse med anlagt dykkerudrustning.

Saltvandsfiskeriloven:
Denne lov indeholder ikke særlige bestemmelser vedrørende undervandsjagt, men et afsnit omhandler de redskaber, som må anvendes til fiskeri. Her omtales stangredskaber, som ikke må anvendes: Piglyster og ålekam er heriblandt. Der findes mange lokale betegnelser og forskelle i udformningen af disse redskaber, men fælles for de forbudte redskaber er, at de gennemborer fangsten og har flere spidser. De er alle ulovlige at anvende, uanset om de sidder på en stang eller harpun. Tilladt er kun harpunspidsen, altså med en spids, samt ålejern, et redskab, som ikke gennemborer fangsten, men klemmer den fast mellem ålejernets blade. Saltvandsfiskeriloven indeholder endvidere en række fredningsbestemmelser, der angiver hvor, hvornår og hvor store fisk m.v. skal være, før man må fange dem. Disse bestemmelser er nærmere omtalt i Dans Sportsdykker Forbunds (DSF) Jurakompendium, men her skal blot omtales, at rognhummeren er totalfredede i Limfjorden, at fiskeri ikke må finde sted på mindre en 500 m fra ferskvandsudløb og 100 m ud i vandet, ligesom undervandsfiskeri med håndredskaber ikke må udøves inden for en afstand af 300 m fra andre redskaber.
Læs brochuren om Afstandsregler her.

Fisketegn
Kravet om fisketegn gælder for alle, der driver UV jagt. I DSF regi skal man uanset det er i konkurrence eller ej, have sit personlige fisketegn.

Fisketegn kræves ikke:
For personer, der ikke er fyldt 18 år.
For personer, der er fyldt 67 år.
For fritidsfiskere, der har gyldigt fiskekort til fiskeri med faste redskaber.

Fisketegn fås for 1 dag, 1 uge eller 12 mdr. det fås på posthuse, biblioteker, den lokale fiskerikontrol, turistkontorer og campingpladser. Fisketegnet er personligt og skal medbringes ved stranden, eller i båden.

Ferskvandsfiskeriloven:
Heri findes de samme bestemmelser om fangstredskaber som ovenfor omtalt. Tillige er det generelt forbudt at drive undervandsjagt i søer og åløb. Husk. Der skal indløses fisketegn ved undervandsfiskeri både i salt og ferskvand.